Procentregning gjort let: Brug vores procentregner til at regne procenter automatisk.

Vores procent regner er en simpel procentlommeregner, opsat specifikt til procentregning. Du kan derfor nemt udregne alt det du skal bruge, indenfor procent. Udfyld felterne herunder, og så får du svar med det samme.

Hvad er x procent af y?

Hvad er af?
x/100*y

Hvor mange procent udgør x af y?

Hvor mange procent udgør af?
x/y*100

Find det hele tal med procent

Hvissvarer tilaf det hele tal, så er det hele tal...
x/y*100

Beregn procentvis stigning/fald

Hvis en kage førhen kostedemen nu kosterer prisen steget ...
(y-x)/x*100
Hvad er 40% af 150?
A
20
B
40
C
45
D
60

Hvordan regner man procent?

Når man taler om procenter, så taler man ofte om en del af en helhed. Procenter og procentregning anvendes ofte når man arbejder med matematik, finansiering (eksempelvis på HHX) og statistik. At forstå hvordan procenter fungerer, og hvordan man udregner procenter, er en vigtig opgave. Det kan bruges i rigtig mange daglige situationer, eksempelvis når man beregner rabatter, renter og procentvise stigninger eller fald (især relevant pga. inflationen). På vores side kan du bruge vores procent lommeregner til at udregne dine opgaver/spørgsmål helt automatisk, men du kan også blive klogere, ved at tage vores procentregningstest, se vores eksempler, og gå i dybden med de forskellige procentformler.

Hvis vi starter helt fra bunden af, så betyder procent egentlig bare ‘hundrededele’. Altså en brøk, hvor nævneren er 100. Promille er et andet udtryk, som betyder tusindedele. Altså igen en brøk, hvor nævneren er 1000.

Hvis du eksempelvis ønsker at beregne 25% af 500, så ganger du 500 med 0,25 (25% som decimaltal).

25% af 500 = 500 * 0,25 = 125

De fleste eksempler på procentregning er meget simple, og det er egentlig også nemt at lære. Man skal bare have styr på de grundlæggende formler for hvordan man beregner procenter, og så kan man egentlig hurtigt blive knivskarp til den slags udregninger.

Hvordan beregnes stigning/fald i procent?

En af de ting, som oftest bliver udregnet på vores lommeregner, er stigning eller fald i procent. Igen er det en simpel formel, man skal bruge. Lad os tage et kig på den.

(y-x)/x*100

Vi talger altså forskellen mellem y og x og dividerer med x, og til sidst ganger vi med 100 for at få det i procent (husk procent betyder hundrededele).

Lad os prøve med et rigtigt eksempel. Lad os sige et par bukser førhen kostede 200 kr. men pga. inflation koster de nu 300 kr. Vi vil gerne vide hvor meget prisen er steget i procent, derfor udfylder vi formlen med vores tal.

(300-200)/200*100 = 50%

Prisen er altså steget 50%. Det samme formel virker hvis du vil finde ud af hvor meget prisen er faldet istedet.

Procent af et tal

Hvis du vil finde ud af, hvor mange procent et tal udgør af et andet, så kan du lynhurtigt komme frem til det.

x/y*100

Med denne formel kan du finde ud af, hvor mange % x er af y.

Et eksempel vi alle kan forstå vil fx. være: Hvor mange % udgør 1 af 10.

1/10*100 = 10%

Hvis du i stedet ønsker at finde ud af, hvor mange procent x er af y, så skal du lave lidt om på din procentformel. I stedet skal vi gøre følgende.

x/100*y

Lad os prøve at fylde formlen ud, og den vej igennem regne ud, hvad 50% af 36 er.

50/100*36 = 18

Hvordan omregner man brøk til procent?

Hvis du ønsker at omregne en brøk til procent (hundrededele) kan du gange med 100

Lad os kigge på et par eksempler.

Hvis du vil lave 5/6 om til procent. Så kan du bruge følgende formel.

5/6*100 = 83,33%

Hvordan beregner man så moms?

Moms er afgift på danske varer og serviceydelser som ligger på 25%. Uanset om du gerne vil lægge moms til eller trække moms fra, så er der faktisk en nem måde at gøre det på.

Hvis ud ønsker at lægge moms til et beløb, så skal du bare gange beløbet med 1,25. På den måde bliver prisen 25% højere.

100 kr * 1,25 = 125 kr

Vil du derimod fjerne momsen, som jo er 25%, så kan du bare gange prisen inkl. moms med 0,8.

125 kr * 0,8 = 100 kr

Det er derfor ikke særlig svært at regne med moms, da den altid er 25%. Du skal bare huske på, at man enten ganger med 0,8 eller 1,25, afhængigt af hvad man ønsker at opnå.

Ønsker man prisen uden moms, så ganger man med 0,8. Ønsker man at lægge moms til, så ganger man med 1,25.

Procent til karakter

En af de ting rigtigt mange gymnasieelever ønsker at vide, er hvordan man tilføjer en procentsats til sit karaktergennemsnit. Det er heldigvis også nemt.

Har man eksempelvis haft 6 a-fag på en gymnasiel uddannelse, så må man lægge en lav procentsats til sit gennemsnit.

Er dit gennemsnit 7, og må du eksempelvis tilføje 5% til dit snit, så skal du bare gange din gennemsnitslige karakter med 1,05.

7 * 1,05 = 7,35

Hvis du vil tilføje 6% til dit karaktergennemsnit, så skal du i stedet gange med 1,06. Det er heldigvis ikke så svært, så den er hurtigt ordnet på lommeregneren på telefonen. Skal du dog regne nogle mere komplicerede procentregninger ud, så kan du med fordel benytte procentlommeregneren ud øverst på siden.

Hvordan virker jeres procentregner?

Vores procentudregner - eller skulle man sige procentlommeregner - virker helt simpelt ved at du indtaster 2 tal, og herefter beregner den svaret automatisk. Den laver sine beregninger i mens du taster, så lige så snart du er færdig med at skrive, så har den allerede udregnet svaret for dig. Hvis du ønsker at blive lidt klogere på procentregning og procentregningsformlerne, så har vi også skrevet disse ind i hver kasse, så du fremover måske kan huske dem, og derfor ikke behøves bruge vores værktøj længere.

Hvor mange procent udgør 130 kr af 2600 kr?

Et spørgsmål, som mange folk spørger efter. Hvor mange procent udgør 130 kr af 2600 kr? For at finde ud af det, kan du bruge lommeregneren herover.

Hvis du hellere vil have svaret, så udgør 130 kr af 2600 kr 5%.

Indholdsfortegnelse

Test i procentregning

Ønsker du at teste dine evner indenfor det matematiske, og mere specifikt procentregningen, så kan du udfordre dig selv og dine egenskaber med vores test herunder.

Vores procentregningstest indeholder 22 spørgsmål, så du får virkelig mulighed for at quizze dig selv. Efter hvert svar kan du se om svaret var rigtigt (grønt) eller forkert (rødt). Når du har afsluttet hele testen, så får du alle de korrekte/forkerte svar igennem testen. Du får også svar på, hvor længe du har brugt i alt, hvis du nu ønsker at konkurrere mod din ven(inde).